Er det galt eller genialt at gå fra at være et eksklusivt brand med titler som “Kongelig Hofleverandør” og Kongeligt Porcelæn til næsten altid at være til salg med -20% i Imerco? Jo jo, “Kongelig Hofleverandør” er et mærkat der de kommende år bliver udfaset, men er det devaluerende pludselig at være allemandseje?
Når du udvider din målgruppe, og der er flere kunder i butikken er det så ikke en succes? Eller kan det resultere i, at din allerede eksisterende kunder vender dig ryggen, fordi din forretning ikke længere er, hvad den var?
De fleste brands gennemgår en en større eller mindre udvikling af deres brandidentitet i løbet af deres levetid. Nogle gør det måske endda flere gange. Men hvad sker der, når vi ændrer noget fundamentalt i vores branding. Det kan være mange forskellige typer af ændringer; måden vi producerer vores produkter på, udseendet på vores produkter, eller måske endda målgruppe?
Når du hører brandnavnet ser du kun én ting for dig, eller?
Er du en af dem, der oplever et sus igennem kroppen når den kører forbi? Den fås i mange former og størrelser, men det er tydeligt at se, det er sådan en laban, der er på vej. Den er både intimiderende og sexet på samme tid, and it’s taking your breath away… Du ved nok.. Den med ringene. Så når du scroller igennem newsfeedet, og du falder over nyheden: “Audi lancerer et nyt sub-brand“, så rejser alle hårene sig på armene, for det her kan kun blive godt!

Klip til lanceringen af AUDI. Ja, den er god nok. Audis nye, kinesiske subbrand hedder AUDI. Det er en radikal modsætning til den Audi vi kender. Ringene er erstattet med versaler og udseendet minder på ingen måde om en typisk Audi. Godt nok skal det nye bilmærke kun eksistere på det kinesiske marked, men er det galt eller genialt at lancere et nyt brand, til en ny målgruppe men på et eksisterende marked og med “det samme” navn?
"Jeg bruger et særligt hårplejebrand fra min frisør"
Du har fået indtryk af, at det er et særligt eksklusivt brand, du bliver anbefalet til lige netop dit hår nede ved din frisør. Og pludselig ser du det lige for øjnene af dig i Bilka. Godt nok er det på et produkt, du ikke bruger, men det er dit fortrukne “eksklusive brand”, og nu føles det pludselig ikke så eksklusivt længere.
Så: Er det galt eller genialt? Devaluerer man sit brand, når man bevæger sig væk fra sine traditionelle værdier og måske endda værditilbud? Når et high end brand pludseligt bliver mere tilgængeligt for den almindelige forbruger, er det så stadig high end? Eller når man radikalt ændrer udseende på sin vare?