Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

Logoer – hvordan bør vi bruge dem?

Når vi taler om brandaktivering (og det gør vi jo i ny og næ), så kan man heller ikke undgå, at skulle tage stilling til et logo. Først og fremmest; om det skal være der eller ej. Det afhænger naturligvis af, hvilken type produkt, vi taler om, hvad det skal bruges til og i hvilken sammenhæng. For skal logoet altid være tilstede? 

Hvad er et logo?

Et symbol eller design påtaget af en organisation for at identificere dennes produkter, uniform, køretøjer etc.” er definitionen fra Cambridge Dictionary. Logoet er en stor visuel del af organisationens identitet, og det er først og fremmest logoet, der skaber genkendelighed til din organisation. 

IMG_0311

De største i verden

De ser i sig selv meget enkle ud, men alle kan genkende logoerne på nogle af verdens største brands. Når nogen nævner MercedesNike eller Apple, ser du tydeligt deres logo og deres brand for dig. Måske ejer du noget med ét af de logoer på? Måske du endda har for vane at omtale det specifikke produkt blot ved brandnavnet? “Mine Nikes [løbesko] trænger snart til at blive skiftet ud”. “Jeg havde lige Mercedesen på værksted.” 

Selvom logoet er et enormt vigtigt element i din branding er det ikke ensbetydende med, at dine produkter skal være plastret til med det. Mange store brands bruger faktisk slet ikke deres logo på deres produkter, eller blot meget diskret. 

Langt de fleste af Apples produkter har enten intet logo, eller et logo der chancerer i farven, så det fremstår meget diskret. Tag eksempelvis en MacBook; her har Apple valgt at lade logoet chancere, så det specifik belysning fremstår, og i andet belysning slet ikke. Modebrandet Chanel er ligeledes et af de brands, der bruger deres logo med omhu. Deres designs er eksklusive og tidsløse, og følger ikke altid med trenden, men skaber derimod stil.

Hvad skal du så gøre?

Nu er din forretning sandsynligvis hverken Apple, Nike eller Chanel – så hvordan er det overhovedet relevant for dig? 

Jo, ser du; Fælles for de nævnte brands er, at de tilbyder kvalitet, luksus og tidsløse designs uden “show-off” kvalitet. Og særligt kvalitet og tidsløse designs er egenskaber, der gerne må gå igen i firmamerchandise. Det merchandise, der er mest bæredygtigt, er dét, der bliver brugt. Og hvis ikke, det designmæssigt passer ind i majoriteten af medarbejdernes stil og behov, så lander det ganske enkelt i den mørkeste og mest støvede del af klædeskabet. 

Men hvornår skal jeg så bruge mit logo?

Brug dit logo, men varier størrelsen og dermed synligheden af det på de forskellige typer af merchandise. Afhængig af, hvor iøjnefaldende og sprudlende loget er, kan det både skabe et fedt look hvis du laver nogle basics; t-shirts, poloer, hoodies og måske en drikkeflaske. Brug stickers, muleposer og evt. sportstøj til at lave vildere designs. Har I eksempelvis et custom design, der er lavet til jeres brandidentitet, der ville udgøre en fed fodboldtrøje? 

Husk at hydrere efter workout

Det kan være utroligt svært at ramme alles smag, når det drejer sig om merchandise, hvad end det er beklædning, tasker, redskaber eller teknologi. Men her er et par fokuspunkter, der er gode at have, når man skal skabe firmamerchandise: 

1. Tidsløse produkter og design

Her mener vi ikke kun tidsløse i forhold til mode (men jo, også dér). Hvilke artikler er nu, og vil sandsynligvis altid være, en del af jeres arbejdsprocesser? Vælg produkter i en kvalitet, der kan holde til at blive brugt igen og igen uden at miste farve, facon og funktion.  

2. Stolthed

Kan man som medarbejder bære jeres logo med stolthed? Dette er naturligvis altafgørende for, hvorvidt dine medarbejdere vælger at skifte til civil inden de træder ud over jeres dørtærskel. Dette gælder naturligvis både designet, men ligeledes organisationens vision, og offentlighedens syn på jer. 

3. Gør det funktionelt

Vælg merchandise, som dine medarbejder får brugt. Vandflasker, muleposer til indkøb, stringbag til fodboldstøvlerne, når firmaholdet skal ud at træne eller en arbejdstaske. 

4. Involvér medarbejderne i processen

Helt enkelt; spørg hvad de kunne tænke sig af merchandise. Hvilke artikler bruger de i løbet af deres arbejdsdag, og måske også i deres fritid, der kunne være præget af jeres firmas identitet. 

5. Skab en kultur hvor I bruger jeres merch

Hvis din leder, som du ser professionelt op til og respekterer, bruger jeres merchandise, så vil du også gerne. Hvis du ser mange af dine kollegaer bruge jeres merchandise, vil der opstå et større behov hos dig, for at være en del af fællesskabet. 

Brandvarm brandaktivering logo

Brandvarm Brandaktivering er Firmamerchs serie af fortællinger om gode brand-historier, fortællinger om fysisk brandaktivering, samt highlights fra hverdagen hos Firmamerch. Her kan du se frem til at læse gode, underholdende fortællinger, samt modtage inspiration til din brandaktivering direkte ind på nethinden. Velbekomme, og god fornøjelse.

Gå ikke glip af mere brandvarm brandaktivering fra os

Fandt du ikke hvad du søgte?

Hos Firmamerch.dk har vi et kæmpe netværk af leverandører og producenter og vi hjælper gerne med at finde den rigtige måde at aktivere dit brand på. 

Giv os et kald, så finder vi den rigtige løsning sammen med dig.