Hvordan forbereder du dig egentlig til Black Friday, når du ikke handler med forbrugere, men med virksomheder? Du stocker up på emballage, god (jule-)energi og løbesko. Nårh ja, så er der da også et par steps inden da. Faktisk er Firmamerch jo en del af et merchandise univers i Hørning, hvor både Dash Two Commerce, Merch City og Bandmerch hører hjemme. Det betyder, at der er flere typer forberedelse for os, end man måske lige skulle gå og tro.
Ét af de områder, vi først sætter ind er at undersøge og planlægge i samarbejde med vores kunder, hvilke kampagner de vil køre til dette års Black Friday. På denne måde kan vi, i fællesskab, lave et forecast over salget omkring jul og Black Friday. Det giver os mulighed for at regne ud, hvornår der er belastning på sitet, hvor mange hænder vi skal være til at plukke og pakke, samt hvor meget emballage vi formoder at skulle bruge. Dernæst tjekker vi op på, om vi har rigeligt materiale og emballage til at sende utallige ordre ud. Der skal stockes up på kasser i forskellige størrelser, pakkelabels, pakketape, postposer.

Når fredag føles som mandag
Printeren sprøjter ordresedler ud, som var den en rystet, nypoppet champagne. Der er højtempo musik i baggrunden, men du ænser det næsten ikke, da du og dine kollegaer mest af alt blot prøver at bevare roen, og ikke falde over hinanden. Én sidder i et hjørne og nærmest inhalerer sin lette frokost, inden hun skal på benene igen og pakke ordrer. Hvad hun ikke ved er, at inden hun har nået at tage den sidste bid af sit pølsehorn, er in for a surprise. Der dukker en fragtmand op med 15 paller øl, som alle troede ville komme mandag. Dét er en ægte Black Friday.
Pakkestation
Når du skal sende mange pakker ud i forskellige størrelser, former og fra forskellige virksomheder, er det vigtigt at have en god struktur på arbejdsopgaverne og arbejdsområderne. Derfor har vi fornyligt re-tænkt vores indretning af pakkestationen, så man let kan stå 2 personer at pakke samtidig. Uanset om du står på den ene eller den anden side, har du adgang til alle typer emballage, pakketabe, labelprinter, visitkort og flyers.
Sugar rush
På sådan en dag går du ofte meget rundt. Først på dagen skal du lige have tilbagelagt et halvmaraton, fordi du endnu ikke er kommet helt ind i de gangruter på lageret, der lige passer til flowet og de flere mennesker der er denne dag. Og når du så har fundet din løbebane, så bevæger du dig helst ikke off track. Derfor er det en god (og vigtig) regel for denne dag at indtænke et snack-stop og pauser på ruten. Så får du lige lyn-ladet dine Duracell batterier, og er klar på et par hundrede ordresedler mere.
Glædelig Black Friday! (ja, eller -week eller -month).