Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

Dårlige firmajulegaver

Og på et splitsekund var den overstået. Som voksen går man ofte og stresser med planlægning, julegaveindkøb og forberedelse til juleaften. Og ja, på arbejdet. Der har vi faktisk som regel også virkelig travlt op til juleferien. Du havde gode ambitioner for denne jul. I skulle bage småkager, se julefilm og generelt bare hygge om hinanden derhjemme. Det føles som om du endelig kunne holde fri. Og nu er det hele bare slut. Det hele går så stærkt, at du kan knap nok huske hvem der fik mandlen. Du husker dog lysende klart, da du åbnede gaven fra din arbejdsplads. Årets bedste julegave!…. Eller hvad?

Skal du altid selv vælge din julegave?

Det er enormt populært for firmaer rundt i landet at smide en pose penge efter en webshop, hvor medarbejderne selv kan gå ind og vælge sin egen julegave. Og det er smart, cost effective og så “får de jo det, de gerne vil have, for de vælger selv…” right? Men hvad er egentlig idéen med firmajulegaver? At sige:  “tak for indsatsen, vi påskønner dit gode arbejde“?. Er det så ikke sjovere (for alle) at give sine medarbejdere noget de med sikkerhed kan bruge? Hvor meget får de reelt set ud af en gave, de måske kan bruge? Som potentielt set står bagerst i skabet sammen med det store, dyre musselmalede lagkagefad, du MÅTTE eje, fordi det passer til dit stel. Men virkeligheden er, at det aldrig har set skyggen af en lagkage. Men hvordan sikrer man, at alle er glade?

Dsc01039

Skal alle have ens julegaver?

Kan du huske det år hvor alle fik den samme sort og hvidstribede blomstervase (you know the one),  og ugerne efter jul var diverse isenkrambutikker fyldt op med selv samme vase. For alle havde returneret den. Der er også mange firmajulegaver der lander på Facebook Marketplace i januar, og nogle allerede inden jul. Og er det egentlig okay? Ville du gøre det med en julegave, du havde fået privat juleaften?

Det er tanken, der tæller. Ik'?

Måske din overordnede har ladet sig inspirere af nogle af de helt store spillere på markedet. Her er vi stødt på en medarbejder fra Walmart, der mildest talt ikke er helt tilfreds med sin julegave.. Men hvornår er det egentlig godt nok? Er det ikke tanken der tæller? Er det forventeligt at få store gaver, når man er ansat i et stort firma?

Nissegaver vs. julegaver

Det er ikke sikkert både Klaus fra logistik og Gitte fra kundeservice bliver lige begejstrede for et par Airtox sikkerhedssko, eller en velværepakke fra Rituals. Men hvordan stiller man egentlig alle tilfreds og kan det egentlig overhovedet lade sig gøre? Har man virkelig tid og budget til at gå ud og personliggøre alle julegaver? Hvis der er 1000 eller 10.000 ansatte i en virksomhed? Nogle firmaer giver hver medarbejder en julebonus ved hvert årsskifte. 

Hvilken kollega så du helst stod for din julegave?

Vi har sandsynligvis alle sammen mindst én kollega, vi kender rigtig godt og som kender os rigtig godt. Du ved, fordi vi har en tendens til også at ævle og brokke os til vores kollegaer hen over frokosten, eller når vi igen står og venter ved den ultra smarte kaffemaskine, der er en evighed om at brygge en enkelt kop. Ville du måske egentlig foretrække, det var din kollega, der valgte DIN julegave fra firmaet? Og du samtidig havde ansvaret for at købe/vælge julegave til ham/hende? Måske en afdelingsleder eller teamleder skal vælge gaverne til sit medarbejderne i sit team til næste jul. Det kan være det er ved at være tid til nye julegaveregler i 2025. 🎁

Brandvarm brandaktivering logo

Brandvarm Brandaktivering er Firmamerchs serie af fortællinger om gode brand-historier, fortællinger om fysisk brandaktivering, samt highlights fra hverdagen hos Firmamerch. Her kan du se frem til at læse gode, underholdende fortællinger, samt modtage inspiration til din brandaktivering direkte ind på nethinden. Velbekomme, og god fornøjelse.

Gå ikke glip af mere brandvarm brandaktivering fra os

Fandt du ikke hvad du søgte?

Hos Firmamerch.dk har vi et kæmpe netværk af leverandører og producenter og vi hjælper gerne med at finde den rigtige måde at aktivere dit brand på. 

Giv os et kald, så finder vi den rigtige løsning sammen med dig.