Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

Brølstærk marketing

En mandag morgen i myldretrafikken igennem Londons gader, og som sædvanligt går det hele meget langsomt. Måske lidt langsommere end det plejer. Har der mon været færdselsuheld? Umiddelbart ser alt ganske normalt og tilforladeligt ud. Ja, lige pånær den kæmpe store døde T-Rex, der ligger på ladet af lastbilen foran… 

Why did the dinosaur cross the road?

National Geographic udgav i 2015 en dokumentar, dækkende 4 palæontologer der havde fået den store ære, at obducere en silikone replika af det mest komplette fossil, nogensinde fundet, “Sue”. En enestående mulighed at kunne se en optagelse af en obduktion af en Tyrannosaurus Rex. 

The Mirror - T-Rex through the streets of london

I samarbejde med Premier og Sketch Events fik National Geographic stablet en mobil “reklamesøjle” på benene for at reklamere for den kommende dokumentarfilm “T-Rex Autopsy”.

Opslag på X fra The Mirror. 

En mere end 9 meter lang T-Rex under et hvidt blodstænket hospitalsklæde lå der på ladet af en lastbil denne juni-mandag morgen. Med åben mund og slap tunge, som indikator for, at den var død, trillede den igennem Londons mest trafikerede gader, og tiltrak sig megen opmærksomhed fra alle trafikanter. Detaljer som det blodstænkede hospitalsklæde, slap tunge og toetag gjorde det muligt for National Geographic, Premier og Sketch Events at skabe fortællingen: at netop denne T-Rex, man kunne møde i trafikken mandag d. 1. juni 2015 var på vej til den obduktion, der ville blive dokumenteret på film. 

En mobil reklameudstilling

Budgettet til denne kampagne kunne hurtigt blive ædt op af en dyr lokation til en udstilling af en dinosaur i det centrale London samt en model af en hel T-Rex. I stedet blev der lavet dele af en T-Rex – de dele, der var vigtige at have synlige – og hvad end der er under det hvide klæde. Den 9 meter lange dinosaur tiltrak sig tilskuere med kamera og adgang til sociale medier. Hele begivenheden med den rullende dino satte nemlig et stort fodspor i diverse medier. På kun 12 dage var der allerede 90 forskellige typer medieomtale, der havde en anslået medieværdi på 18 millioner britiske pund, og begivenheden havde nået 900 millioner i reach.

Brandvarm brandaktivering logo

Brandvarm Brandaktivering er Firmamerchs serie af fortællinger om gode brand-historier, fortællinger om fysisk brandaktivering, samt highlights fra hverdagen hos Firmamerch. Her kan du se frem til at læse gode, underholdende fortællinger, samt modtage inspiration til din brandaktivering direkte ind på nethinden. Velbekomme, og god fornøjelse.

Gå ikke glip af mere brandvarm brandaktivering fra os

Fandt du ikke hvad du søgte?

Hos Firmamerch.dk har vi et kæmpe netværk af leverandører og producenter og vi hjælper gerne med at finde den rigtige måde at aktivere dit brand på. 

Giv os et kald, så finder vi den rigtige løsning sammen med dig.